Villa Maria de triumfu

Anyi, soester til en Tubaist fra Cusco henter mig paa boernehjemmet i sin vens bil. Jeg viser hende lidt rundt. Hun studerede bas hos Luis Arevalo i Cusco og jeg kender hende fra ungdomssymfoniorkesteret, mit tidligere arbejde i Cusco. Jeg skal hjaelpe Anyi med at finde en cello, for hun vil spille cello i stedet for kontrabas.
Anyi er en staerk og glad pige. Der er noget umiddelbart aabent og let over hende. Hun minder mig lidt om min groenlandske veninde Asta. Anyi griner meget, og griner let, og har et stort smil og et stort hjerte. Hun indviterer mig hjem til hendes familie hvor Luis hendes bror og hende er vokset op. Det er en typisk storfamilie i Peru hvor alle bor sammen. Hendes aeldre mor lukker doeren op og byder os velkommen med en lidt rusten stemme. Hendes soester paa 46 er der ogsaa og giver os kindkys og smil. Anyi er efternoeler og er allerede i generation som mormor for hendes niece har faaet en baby. Det er et stort hus, og der er flere koekkenet. Hendes soede Mor laver aftensmad til os mens vi kigger paa nettet efter celloer.