Det er som at tage en tur til vestafrika her i Carmen. Vi stiger ud af den lille lokale combi og en hede moeder os. De stille sandede gader er helt oede for alle er inde i sine huse. Vi lunter varme rundt i den lille landsby og koeber en is og beslutter os for at gaa ind til deres lille centrum. En smuk vestafrikansk lignende kvinde paa stranden, foresten mor til fire som vi laante vores strandtennis til, sagde at vi kunne ikke tage fra Chincha musikfestival uden at have besoegt Carmen, hvor al den afro peruvianske kultur egentlig lever og aander lige nu. Derfor er vi her.
Jeg spoerger et par lokale afroperuvianerer om de kender nogle som underviser i Cajun her. De siger det er alt for tidlig paa dagen. De peger hen mod en blaa lille doer, og siger jeg kan banke paa og spoerge efter Willy. Sagt som gjort, doeren knirker stille i brisen, en doven kat kigger sloevt paa os og jeg banker og klader Willy, men Willy sover nok eller er paa arbejde. Jeg spoerger nogle andre der siger at de unge drenge derover spiller godt og kan laere mig noget.
Foerst siger de dovent at i dag er deres slappe af dag, at jeg kan proeve laengere op af gaden hvor en kendt familie bor, som normalt har kurser for alle. Jeg siger at vi ikke har saa meget tid for vi skal ha en danse time inde i Chincha kl 7. "Hmmm, siger den ene unge gut sloevt, og griner lidt med sine gutter." Jeg siger at jeg vil betale ham for at undervise mig og saa faar piben en anden lyd. "Jeg henter cajun, vi moedes paa den cafe derover."
Det kilder helt i min mave, for taenk hvis jeg ikke kan laere hans rytmer eller det bare gaar helt i kludder.
Cajunerne, som foroevrigt startede i Peru fordi slaverne savnede deres trommer og beyndte at slaa paa de kasser som de normalt ellers skulle slaebe rundt paa, bliver sat over for hinanden og jeg bliver bedt om at tage plads. Ikke kun den unge laerer er kommet, men ogsaa flere af hans afroperuvianske venner og deres broedre. De sidder, flere af dem i bar overkrop, meget afslappede og er klar til at give en haand og bakke gutten op. Han sidder ogsaa i bar overkrop og begynder med Festejos 1. Jeg fanger det heldigvis forhaaldsvis hurtigt og han smiler og gaar videre til de to andre rytmer i festejo som kan kombineres paa mange maader. Der er en lille lillebror paa 4-5 aar som alle hans venner griner
af i bagrunden og de har deres egen lille session bag os. Naar jeg har laert en rytme er der smil og anderkendelse og naar det tager lang tid, meget larm og grinen af den lille lillebror.
Til sidst beder de lillebroren saette sig op paa en af Cajunkasserne. Han kan daarligt naa med sine smaa haender men han trommer sikkert derudaf, stort set det samme som jeg lige har brugt en time paa at laere. Hans storebroedre klapper og hujer af ham, og han smiler selvsikkert den lille mand og trommer der ud af....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar