Ved Guds kraft kan vi.....

De sidder paa brune klapstole. Jeg kan ikke finde kirken foerst. For der er ingen kirke. De sidder alle sammen inde i Praestens stue. Paa brune klapstole. Praesten snakker med stille roest og der er en lyttende stilhed. Damer med kroellet langt haar med sovende boern paa skoedet. Unge der sidder bagerst, klar med guitaren.
Pepe, som praesten bliver kaldt fortaeller at det kun er ved hjaelp fra Guds kraft at vi kan aendre livsstil, hjaelpe andre og i det hele taget leve i Jesu fodspor.
Vi synger salmer med en lidt ustemt guitar.

Pepe har bedt sin lille menighed laese 5 kapitler i bibelen til denne soendag og han har nogle studie spoergsmaal til sin lille forsamling. De er lidt generte. Maaske er det fordi jeg kom paa besoeg? Ved det ikke. "Hvem er den gode jord?" spoerger Pepe med sine brune varme oejne og sit utrolig milde vaesen.
"Eller lad os starte med. Hvad symboliserer saedekornet?" Menigheden svarer saa godt de kan paa det de har laest og klapper lidt af hinanden og hujer hvis en som har vaeret helt stille pludselig siger noget, som Pepe praest ovenikoebet ogsaa siger er rigtigt.
Deres informationstid er meget aaben og Pepe spoerger menigheden om de er tilfreds med boen om onsdagen og om de vil ha kor eller engelsundervisning af volontoererne. Damerne brummer engels undervisning og maendende er stille.
Efter gudstjenesten snakker jeg lidt med Pepe om hvorfor han valgte at blive praest i den Lutheranske kirke i Chiclayo.
"Jeg har altid vaeret Kristen," fortaeller Pepe. "Jeg kom i den katolske kirke og var glad for det. Det er foerst efter jeg begyndte at laese Theologi i Arequipa at jeg kunne se min maade at tro paa foer var fattig. Jeg var sikker paa at hvis jeg kom i kirken regelmaessigt, hvis jeg bad mine boenner saa ville Gud give mig et enklere liv. Nogle gange var jeg frustreret for jeg er ikke givet noget enkelt liv og slet ikke oekonomisk set. Jeg arbejder fra tidlig morgen til sen aften nogle gange og bor som du kan se her." Hans ene tvillingedatter kommer ud med et glas iskoldt vand til dem som sidder tilbage i kirken.
"Jeg havde et billede af Gud som noget fjernt som var deroppe, som jeg skulle goere mig fortjent til at vaere sammen med og at den hjaelp jeg ville modtage afhaeng af mine gerninger."
"En dag flyttede der missionaerer ind lige overfor vores hus og jeg begyndte at snakke meget med dem. Jeg har laert at kun ved Guds kraft er vi staerke. Og Guds kraft faar vi naar vi kommer til Jesus Kristus som vi er. Det kommer ikke an paa mine gerninger. Gud er naervaerende men har ikke lovet mig et liv uden problemer. Han har bare lovet at vaere naervaerende." Jeg lytter til Pepe, og kan godt lide hans maade at snakke paa og syntes det er rart han har kirke i sit eget hjem.