Allan, en glad lokal afroperuviansk dansegut fra Chincha, har taget Loren og mig med op til danseklasse en ganske almindelig mandag aften.
Vi sidder uden for glasdoeren og trommerne lyder kraftigt helt ud til os. Alle boernene og de unge derinde, baade afroperuvianere og peruvianere med mere indiansk baggrund, danser helt vildt godt derinde. Med en energi uden lige, og de bevaeger alle de steder vi andre er helt stive:-)
Saa er det vores tur. Jeg beslutter mig for ikke at vaere genert eller at taenke paa noget anden en den helt fantastiske energifyldte trommemusik de laver og bare foelge danselaereren. Det foeles helt fantastisk. Der er tre Cajuner, en klokke, congas og et stort naep med taender de slaar paa. Naar klokkerne slaar hurtigt shaker vi med overkroppen og armene vifter nedaf som en fugl og vi danser i cirkel
.......Det er helt vildt fascinerende for mig hvordan mange af bevaegelserne er noget jeg har proevet foer til vestafrikansk dans. Taenk at slaverne i Peru bevarede deres danse fra Vestafrika, og har videregivet bevaegelsene, rytmerne, intensitetet, glaeden, generation efter generation.
Her i Carmen og Chincha kom slaverne til engang fordi der var to meget rige spanolere der havde deres bomulds- og vin-vission. Og de havde store huse og grunde som behoevede slaver.
Da slaverne blev frigivivet blev mange af dem i omraadet og hvert aar er der en stor festival. Verano Negro, hvor de danser, synger og spiller den musik de har bevaret gennem mange generationer og er stolte af. Til koncerten igaar hoerte jeg ordet: "Somos Negros." "Negros, asi!" "Raca Negra" mindst 200 gange. Det er en del af deres sange tit, og deres kommentarer hvis nogle spiller eller danser. De er vildt stolte af deres baggrund, deres musik og dans, og det er virkelig interessant for mig.
Vi danser med store bevaegelser og skal aabne brystkassen og ryste med numsen og alt mulig andet.
Et er trinende er helt tydeligt noget der kommer fra slavernes arbejde med at traede vindruer. Vi danser med bare taer og skal loefte haelene.
Den dag i dag lever mange af dem i omraadet af bomulds og vinproduktion men heldigvis med deres egen fri vilje og mulighed for at bestemme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar