Lanchaen (den store godstransport med to etager til haengekoejesovende mennesker) stopper de mest saere steder. 8.Octubre hedder denne lille landsby for eksempel. Et familier hopper ned i kanoerne og saekke med ris og andet spiseligt bliver ogsaa nedlastet.
Det er moerkt og myggene flokkes om lampen paa baaden. "Her bor ti familier", fortaeller den unge charmerede baadfoerer som jeg snakkede lidt med. "Jeg har laert at styre baaden af mine venner, og har arbejdet som styrmand i 3 aar", siger pepe og drejer paa sit store tunge ret for at faa baaden til at soege ud midt paa floden igen.
Et sted stopper baaden og en kano bliver lastet helt fyldt med sodavand! Det ser helt maerkelig ud her i moerket, men chafoeren fortaeller at derinde bor over 300 mennesker. Der er tilsyneladende jord og huse derinde, som jeg ikke kan se fra mit udkigstpunkt inde i hos dem der styrer baaden. Vandstanden stiger rigtig meget nu naar det er regntid, og de fleste landsbyer vi har set har kun lige kunne holde sig over vand med deres paelehuse.
Sidste havn er Lagunas hvor jeg skal af. Min "sidekvinde" vil hjaelpe mig med at rulle min haengekoeje sammen. Ser jeg mon saa ualmindelig hjaelpeloes ud her? Ved det ikke. Foeler mig ikke saadan. Spaender stropperne paa min rygsaek og siger paent : "Muchas Gracias" til damen som allerede har spaendt koejen ned og rullet den fint sammen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar