Jeg NYDER at vaere paa Lanchaen med alle de andre unge packpackere (rygsaekrejsende) oppe paa soldaekket. Faergepersonalet har sat en plastikpresening op over et stort stativ oppe paa soltaget af den store godstransportfaerge. (Lancha)
Her haenger haengekoejer og vi (to soede englaendere og jeg) laver en haengekoejelejr i det ene hjoerne af omraadet. Fotomodel Ross og gymnastiklaerer Hannah. Vi daser i haengekoejerne og laeser romaner, spiller kort og jeg laerer en frask folkedans paa daekket.
Lanchaen sejler stille op af amazonasfloden med jungle paa begge sider. De smukke skyformationer synger godnatsang. I to dage er floden og junglen paa begge sider det eneste vi oplever og det er dejligt beroligende. Lanchaens motor og haengekoejen.
Det er hvad jeg traengte til efter min padletur i Junglen.Og her er ingen der glor fordi jeg er hvid. Ikke der blandt de andre back packere (rygsaekrejsende). Vi henter mad 3 gange om dagen, og de serverer ris og kylling og bananer og rismaelk med broed til morgenmad. Vi snakker ogsaa lidt med de lokale, men jeg kan maerke det er dejligt lige at vaere paa saadan en lillle "Europaoe" midt i Amazonasjunglen.
Smaa boern kommer paa baaden nu og da og vil saelge fisk, aviser, is eller kager. Jeg snakker med en af pigerne paa 10. Hun siger hun godt kan lide at saelge for saa kan hun snakke med nogle af alle menneskerne og i dag er det soendag saa hun skulle alligevel ikke i skole.
Vi har stoppet i utrolig mange landsbyer hvor det tilstadighed fascinerer mig at man kan bo og leve. Uden veje, med massere af vand, og med kanoen som eneste mulighed for at baevaege sig mellem husene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar