Paa en dag i Iquitos. Saa mange indtryk. Markedet, oversvoemmelsen, saa ud til en havn vi havde laest om med god fisk, men dèr er det hele ogsaa oversvoemmet og vi maa gaa paa braedder som er langt ud. For enden af deb braeddebelagte sti er der en lille flydende havn. Dèr tilbyder de os en turisttur til at se nogle Indigenos landsbyer og spise fisk paa en flydende restaurnt.
I Landsbyen har de genkonstrueret Boa folkenes huse og viser deres sang og dansetraditioner. De maler os med kul og vi faar fjer paa hovedet og skal danse med. Jeg kan godt lide sangene men taenker det maa vaere en maerkelig levevej at vaere et levende museum paa den maade. De fortaeller at Boa folket kom fra Columbia for mang aar siden for de ville handle med gummi? Og de slog sig ned i den Peruvianske del af amazonas. I dag er der kun 300 tilbage og de har stadig sit ejet Boa sprog og kunst og kultur.
Vi bliver koert til et lille hus som er helt oversvoemmet og en abe kravler ind i baaden til mig. Den kigger paa mig som et lille barn og tager mig i haanden og vil gaa langs kanten af baaden med mig i haanden. Den er smuk i traekkende og lille og let. Dyrene her i huset er blevet tamme og der en tam kvaelrslange men den har jeg ikke lyst til at se, for vi skal vade i vand ind og se den i sit lille bur og det er ikke saa sjovt for den at vaere blevet tam, taenker jeg. Den lille ovrsvoemmede hjemmezoo glaeder sig til vandet synker og der kommer flere turister.
En restaurent mand fra Brasilien laver skoen lokal fisk og palmejuice med bananer og snakker en masse om at vi bliver hvad vi spiser og at vi i Europa skal passe paa med alle de hormoner i koedet og groentsagerne. Han er i oevrigt Adventist og giver os en laaaang praediken om Loerdagens hellige betydning og syntes ligsom ikke vi er kristne nok som Lutheranere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar