Soester Mikaela

Pigerne sidder nyfrisserede med rottehaler og oever sange til messen med mig paa guitar. Jeg kan ikke ordene og beder dem hjaelpe mere til. De kan ikke tonerne, saa det er godt jeg kan spille hoejt og synge melodien.
To drenge vasker gulvet, for en hund har skidt i sakrestiret og det er Soester Mikaela ked af. To drenge flytter baenke og et par piger vasker og pynter alteret med dug og lys. Mikaela er gammel. Eller, hun har i hvert fald mange rynker. Smile rynker og en krum ryg. "Syng den her piger." Hun synger en gloria med en haes rusten stemme med en uigenkaendelig melodi og pigerne synger med i deres toner. Et yndigt kor. Men pigerne er glade for Mikaela. Hun kommer hver soendag og afholder messe med en Praest som engang kom fra Polen for at vaere Volontoer i Peru og nu er fuldtids munk og praest. Han virker lidt skraemmende med sine lysende blaa oejne og stramme ansigt, men inderst inde er han maaske glad for at tjene Herren som praest paa et boernehjem blandt andet. Det lades i hvert fald op til enhvers fantasi hvad han egentlig taenker om den sag.

Et par drenge ringer med kirkeklokken og alle drengene stormer ind og hiver fat i sangteksterne som pigerne har lagt paa deres saeder. Vi synger alle "Viene con allegria senor", for hele ugen har vi oevet os. Jeg kendte ikke sangene, og da slet ikke paa guitar og pludselig er jeg kirkemusiker og korleder. Boerne synger godt med idag, for de er ikke vandt til Guitar til messen, og Jonathan spiller Tamborin. Og saa i takt faktisk. Sikken fest.

Jeg kludrer i det og starter en "Santo" naar praesten gaar ud, og forstaar ikke hvorfor ingen af boernene vil synge med. "Anna", hvisker pigerne med et fnis. "Det skal vaere en glad sang naar praesten gaar ud", og vi starter en ny sang som er ret rock agtig og alle synger med.

Ingen gaar ud, og jeg forstaar det ikke. Mikaela kommer op foran med sin lange graa dragt, sin toeffende gang og haese stemme. Hun vil lige vaere sikker paa at alle har hoert Guds ord. Om ikke paedagogerne vil laese det igen? Og hun gengiver praestens praediken i lidt mere boerne venlig version. Hun vil ha disciplin, men henvender sig direkte til de 10 aarige utaalmodige drenge der sidder paa foerste raekke. Samuel, Anna, og en masse andet. Jeg forstaar ikke alt hun siger, men det virker til boernene hoerer hvad hun siger. Hun laerer boernene en ny boen, for i messen er der mange boenner som boernene skal kunne udenad. De bruger ogsaa nogle af dem som bordboenner.

Mikaela er saa grundig og langsom at jeg er imponeret over drengenes taalmodighed.

"Jeg opsoegte et kloster da jeg var 28 for jeg ville gerne tjene Gud paa fuldtid og isaer for fattige boern. Det har jeg aldrig fortrudt.", fortaeller Mikaela bagefter. I messen opfordrede hun drengene og pigerne til at tjene hinanden. Goere gode gerninger. Til min store forskraekkelse naevnte hun mit navn. Det at arbejde frivillig og ikke blive betalt for sit arbejde, at det er ogsaa en maade at tjene hinanden og Gud paa. Boernen kigger over paa mig og jeg bliver virkelig flov. For jeg foeler ikke altid jeg giver dem det bedste jeg har. Det er svaert at vaere taalmodig og nogle gange maa jeg raabe af dem eller tage fat i en arm og saette i saer de mindste paa plads. Jeg taenker over Mikaelas ord, og vil gerne have Guds glaede og energi mere i mit arbejde....