Et andet land?

Flyet svaever hen over smukke fjelde mens jeg nyder en sandwich med skinke. Pludselig kan jeg se havet og jeg faar en boblende fornemmelse i maven. Havet! Vi svaever hen over store omraader med bilfabrikker, favellaer i stoevede omraader og pludselig lander flyet. Varmen der moeder os er behagelig og frisk. Himlen er graa. Som alle siger den er i Lima.
En sikker Taxi koerer mig gennem byen og fortaeller at her i Lima bor der 9 millioner mennesker. Det virker slet ikke saadan. Alt er ret ordentligt og fladt. Han forklarer om de forskellige bydele vi koerer igennem, og jeg ser ikke noget til Victoria (den farligste del af byen) eller de fattigste omraader. Pludselig aender husene sig til klampenborg lignende palaeer, og gaderne er helt rene. Her er dit hotel. Wouw. "Er jeg i Peru?" taenker jeg. Og taet paa vandet er hotellet.
Skynder mig at skifte til sommerkjole og bikini. Varmen er saa rar, og luften saa dejlig havfugtig og frisk. Ingen hovedpine, ingen mavepine.
Hav, hav... Jeg gaar ned til der jeg tror havet er, men en kaempe skraent skiller mig fra havet. Men det er saa friskt og kaempestort... Jeg vandrer hele vejen uden om og ankommer til havet. Der er en stenstrand og en masse biler. Saetter mig og nyder en juice. Sjaldent har jeg set saa voldsomme boelger. En mand proever at gaa i vandet, glider og boelgerne skubber ham op. Det ligner boelgerne prover at spise hele stranden. Det virker saa faretruende at jeg bare sidder forskraemt og stirrer paa det velkendte hav, som pludselig indgyder frygt. Bliver enig med mig selv om at gaa ned til den del af stranden hvor der er flere mennesker og frygten forsvinder. Stirrer paa alle surferne som kaemper sig rundt i vandet. Boelger spiser dem, men spytter dem altid op igen. Jeg vil ikke proev at surfe. Min lille operation goer det ogsaa lidt besvaerligt at skulle kaempe sig rundt i vandet.
Jeg moeder et aeldre broedrepar fra Peru som snakker Svensk paa livet loest. "Ja vi aelsker skandinavia.." Og her er vores numre hvis du er i problemer, siger de aeldre maend. Jeg griner af dem for de er de mest usvenske jeg nogensinde har oplevet. Saa aabne, varme og helt uden forbehold. "Jeg har spillet guitar alle de bedste steder i London, Paris, Malmo.." Griner den ene. "Jeg kan spille alt!" Jeg elsker naa folk er stolte, det er saa sjovt.
Paa hotellet tager jeg verdens laengsted varme brusebad. Jeg har ikke haft et langt varmt brusebad i virkelig lang tid, og musklerne slapper af. Det at kunne toerre sig uden at fryse. At kunne tuse rundt paa vaerelset uden at fryse. Er jeg stadig i Peru?