Taenk at have en mor og far og alligevel vaere paa boernehjem? Hvilke foraeldre er de? Jeg kigger paa dem. Snakker lidt med dem. Medarbejderne har fortalt om et par af foraeldrene.
En far til 3 er Heroin misbruger siger det. Han ser nu mere ud som en alkoholiker da han kommer. To af boernene, pigerne vil ligge paa skoedet af ham, men hans lille soede dreng loeber rundt alene. Jeg finder ham i et hjoerne af legepladsen hvor han har fundet en saks og noget groent stof og er ved at klippe sig et toerklaede. Lille Marco paa 4 elsker at lege med barbier og at lege med mit haar. I dag sad han i en roed kasse mens hans soestre skubbede ham rundt. Jeg spoerger ham om han ikke vil hen og snakke med sin far som er kommet for at besoege ham? Han kigger surt paa mig. "Nej!" siger han med sin bestemte forudrettede mine. Er du sur paa din far?, spoerger jeg. "Ja!" Jeg tager lille undervaegtige Marca paa skoedet og vi snakker lidt. Til sidst spoerger jeg om han ikke nok vil vise mig hvem hans far er og fortaelle mig hvad han hedder, for det vil jeg saa gerne vide. Det gaar lille Marco med til. Tager mig i haanden og da vi kommer taet paa farmand peger han. Snurrer rundt paa haelen og gaaer i modsat retning. Jeg snakker lidt med farmand, som virker som en rar mand som sidder og slapper af med sine to piger. Marco kommer slaebende paa en stor sort plastikpose og faren beder ham om at saette sig. Jeg skynder mig at gaa, og haaber i mit stille sind at de finder paa noget at lave sammen eller finder glaede af hinandens selskab.
En anden dreng, temmelig hyperagtiv og daarlig til at forstaa, har besoeg af sin mor. Men hun sidder alene paa trappen. Han vil ikke hilse foer hun spoerger om han vil smage den sodavand hun har taget med. Han saetter sig for en kort stund og vaerger ikke sin lille lillebror hun har med megen opmaerksomhed. Hun virker trist og magtesloes som hun sidder der. Men jeg tror ogsaa jeg ville vaere skuffet over min mor hvis hun anbragte mig paa et boernehjem. Ved det ikke. Svaert at forestille sig egentlig.......
Nogle foraeldre virker helt normale, kommer i flot toej. Paene i huden, snakker paent med boernene og boernene er glade for at se dem. Hvorfor er deres boern her?
I Peru koster skolen penge og selvfoelgelig mad og husly til barnet. Villa Marta tager tilsyneladende i mod boern fra eksrem fattigdom. Men hvem definerer ekstrem fattigdom? Og hvad er bedst. En mor? En far? liden skolegang eller skolegang men manglende naerhed??
Nogle boern klarer det rigtig flot, som Victor guide og noeglebaerer eller en piger som skal rejse fra stedet i Marts. Hun er 18 og har faerdiggjort gymnasiet og er nu igang med sin uddannelse som regnskabsfoerer. Hun har en praktikplads i Villa Marta og vil gerne starte et mere oficielt uddannelsesforlloeb bagefter. Og finde et sted at bo. "Jeg er ikke bange for at tage afsted. Kommer til at savne alle sammen, og vil helt sikkert besoege Villa Marta igen..."
En anden gut skulle efter sigende have fundet arbejde. Startede som praktisk gut og gjorde det saa godt at han fik en ledende stilling. Det som mange af boernen laerer i Villa Marta er at tage ansvar for praktiske opgaver. Broedbagning, madlavning, rengoering og ordning af faellesarealer. Toejvask mm. Nogle af drengene er gode til, uden nogle beder dem om det at hjaelpe de smaa, at feje, samle en hundelort op mm.
Jeg ser ikke meget til at boernen laerer noget om landbrug paa trods af at Villa Marta er selvforsynende bortset fra fisk, ris og sukker og the.
En kaempe have med frugter, kartofler, majs og meget mere. Koer og grise.
Taenker foraldrene at det er bedre at vokse op her? Kan de virkelig ikke betale for det mest basale i et barns liv? Og er skolegangen saa dyr i Peru?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar