Jeg loeb hjemmefra!

"Victor" (opdigtet navn af hensyn til hans private historie) paa 13 og jeg sidder paa hver sin gynge, med smaa piger med rottehaler og smaa drenge med beskidte T-shirts og kortklippet haar over det hele. Paa skoedet, paa ryggen, paa siderne af gyngerne. "Victor" rapper derudaf og en lille gut kaster haandtegn foran os. Vi synger "waqa waqa yeah-eh, Its time for africa" Rollingerne synger med og danser i grusset. Jonathan er Guide for de mindste i sin gruppe paa ca 15 drenge. De mindste er 8 aar, og han er forbilled for dem og hjaelper dem og hjaelper tutorerne med praktiske opgaver."Victor" faar paa den maade en masse ansvar og laerer meget nyt. Han er noeglebaerer og maa selv gaa ud en gang i mellem, og foelger altid koekkendamen hjem og kommer tilbage.
"Jeg vil gerne vaere kok naar jeg bliver aeldre", siger Victor med et smil. Vi har sat os et roligt sted for at snakke lidt mens rollingerne raeser rundt paa legepladsen, lykkelige over at vaere udenfor, hvilket de foroevrigt er hver eftermiddag.
"Jeg vil faerdiggoere gymnasiet mens jeg bor her paa Villa Marta og bagefter haaber jeg at kunne bo hos min faetter eller soester og studere til kok, for det tager 5 aar." "Foerst vil jeg arbejde i en andens restaurent og bagefter starte min egen. Men det kunne ogsa vaere sjovt at studere musik eller skuespil. Vil gerne optraede i en TV serie", griner han med sine skindene oejne, sin forholdsvis lyse hud og vildt skaeve taender.
"Jeg har mange soeskende, to af dem er her og nogle er gift", siger han med et smil. Victor kan godt lide at vaere guide, men nogle gange er det ogsaa lidt haardt mener han.
"Jeg har aldrig fortrudt jeg loeb hjemmefra", siger han. "Aldrig har jeg vaeret sur paa min mor over jeg er her, for jeg har valgt det selv." Victor var 6 aar da han loeb hen til et sted hvor de deler mad ud til foraeldreloese. "Jeg sagde til dem jeg aldrig ville hjem og bo igen og de hjalp mig til Villa Marta." "Min mor er alkoholiker og stofmisbruger og der var aldrig mad til os og min far doede da jeg var 4." "Jeg var tit hos mine faetre og min onkel i deres hus for kunne ikke lide at vaere hjemme, men vi er mange soeskende saa jeg taenkte det var bedre at spoerge om hjaelp udefra.
"Har i ogsaa boernehjem i dit land?" "Hvordan er dem der arbejder der i dit land?" "Se hunden er sulten, den spiser din nederdel.!" "Vil du se hvordan jeg giver den mad?" siger han med et stolt smil og svinger med noeglen til maddepotet hvor der ogsaa er bokse med hundemad der lugter af tun.

Victor elsker hundene i Villa Marta. Igaar sad vi ude paa fodboldbanen, med en anden teenager der oevede guitar og Antonio liggende og kigge paa stjernerne, mens Victor sang alle de kendteste salsa og bachacha numre han kendte liggende paa betonkanten som er dejlig lun til sent om aftenen for solen varmer kanten hele dagen. Jeg var ovre og demonstrere en skala i Sol (g-dur) til hr guitarist og da jeg kom tilbage var Victor faldet i soevn med hunden mellem sine arme paa betonkanten.