Hvad var din vaerste oplevelse senorita?

Antonio, som er 12 aar, lav og med afroamerikanske traek kigger paa mig med sine store brune oejne. Det er min foerste dag i Villa Marta. Et boernehjem i Pachacamá en times tid fra centrum af Lima. Her er bjerge omkring os, varmt og en stor have omgiver det kaempestore beton monument som udgoer Villa Marta. Vi sidder paa trappen og det runger lidt mens vi snakker. "Hvad er det vaerste du har oplevet senorita?", jeg fortaeller paa  saa boernevenlig en maade om kaereste sorg og han kigger eftertaenksomt paa mig. "Det vaerste jeg har oplevet var da min far efterlod mig her. Saa graed jeg..." Han kigger mod porten og jeg spoerger ham om han kan huske det. Han siger ja lidt fjernt, og jeg ved ikke om han kan huske den dag, men i dag er soendag og mange foraeldre er kommet paa besoeg til deres boern, men tydeligvis ikke hans far eller mor. Hmm.. Jeg toer naesten ikke spoerge ham om de nogle gange kommer og han skifter selv hurtigt emne. Han kigger undersoegende paa mig og spoerger:" Hvad er det bedste du har oplevet?" Jeg fortaeller; at moede min lille niece foerste gang og at faa muligheden for at rejse her til Peru er noget af det bedste jeg har oplevet her i det sidste. Han fortaeller at det bedste for ham er at vaere her. "Her er alt. Mad, venner og voksne der passer paa os."