Vi er taget med et rejseberue ud gennem oerkenen som stoeder op til Arequipa, og paserer forbi et kaempemaessigt maaneagtigt omraade hvor der er udsigt til de tre stoerste vulkaner i omraadet.
Omraadet er gult og jeg forestiller mig at saadan maa der vaere paa maanen!
Vi koerer videre med bussen og spiser en virkelig laekker buffet og faar smagt en masse lokale retter fra Peru.
Vi holder ved Colca Canyon ved 4 tiden og gaar langs den dybe smalle canyon en times tid. Vi kigger efter Perus stoerste fugl: "Kondor" en kaempe oern. Og vi ser 4 af dem. De er vildt fascinerende! De flyver nede i dalen og ser efter doede dyr de kan spise og lader sig baere op med vinden som tager dem hoejt op over vores hoveder!
Vi sover paa et super hyggeligt hotel, og naeste dag begynder vores vandreeventyr. Det tager os 3 timer at gaa ned af den stejle fjeldside med masser af toer jord og smaasten. Det er svaert at gaa og jeg glider en del.
Et aldre par paa 73 aar fra Sweitz er et par virkelig seje pensionister som gaar ned som om det ikke var noget problem overhovedet.
Nede venter der os en smuk oase med haengekoejer, palmer, og bedst af alt en swimmingpool midt i solen med udsigt over den kaempe dal!
Vi gaar en tur senere og vores guide fortaeller, da der stopper en aldre mand med sine 5 aesler som er godt laesset op, at han vandrer fra sin landsby hoejt oppe paa den anden side og op til den landsby vi kom fra paa ca 8 timer, to gange om ugen. Han har nemlig en butik der saelger oel. "Se, der er tomme oelflasker i aeseltasken", griner vores guide.
Der er ogsaa andre landsbyer endnu laengere vaek. De dyrker mange frugter og groentsager, og et par gange om maaneden vandrer de den 12 timer lange tur fra deres landsby op til Chivay for at bytte deres frugter til kartofler, majs mm.
Det er saa maerkelig og vildt at tanke paa at de lever saa isoleret. Der er en boerneskole der, men naar de fylder 12, hvis de vil studere videre maa de flytte op til Chivay, og senere laenge ind mod byen hvis de vil i gymnasiet.
Vores guide flyttede fra Chivay til udkanten af Arequipa til sin mormor da han var 12, for at finde en god skole. Det er han glad for idag. "I prefare the city", griner han med sin starke spanske accent i sit engelsk!
Kl er 4.30 om morgenen og tiden er kommet til at gaa op 1200 meter inden solen begynder at bage.
Det er sindsygt haardt, men det glade pensionist par fra Sweitz gaar op som om det var deres faste soendagstur, og jeg beslutter mig for at det ikke kan vaere rigtig jeg syntes det er saa haardt naar de bare gaar og gaar.
Pigerne i gruppen fra Canada bander og svovler lidt i sjov men ogsaa i alvor. Vores ben ryster og vi har hovedpine. Men vi vil op inden solen kommer til at stege os levende paa fjeldsiden!
Vi er super stolte og lettede da vi naar op ca kl 8 og ser solen begynde at skinde paa vores side af dalen.
Aldrig har en banan og et stykke chokolade smagt saa godt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar