"Hov jeg har ingen noder, maa jeg spille det her tema for dig?", smiler han genert og viser mig de foerste par takter. Han har ikke spillet saa laenge men er utrolig ivrig efter at laere mere.
Universitetet i Arequipa ligger lidt udenfor centrum, og alle mulige uddannelsesretninger er samlet et sted. Bygningen for kunst og musik summer af liv. Folk maler paa gangen og der er trompeter, rocktrommer, og mambospillende brasbands der oever bag de lukkede doere.
Eleverne paa musiklinien uddanner sig til at kunne undervise i musik i diverse skoler bagefter, og har cello som deres hovedinstrument. Nogle er foerst begyndt at laere det her paa universitetet andre har spillet et stykketid, som den sidste elev paa 20 der spiller Popper rhapsody for mig. Vi arbejder intenst med hans bue teknik og maade at skifte positioner paa og hans fortolkning af stykket. Heldigvis er det et stykke jeg har spillet til koncert paa frederiksberg slot for nogle aar siden, saa jeg kender det.
En anden spiller Faures elegi som jeg heldigvis ogsa kender rigitg godt, og vi arbejder meget med hans legato, og jeg henvender mig saa meget som muligt til hele klassen paa en gang. For mange af temaerne er noget hele klassen kan bruge.
Det er min foerste masterclass jeg giver, og saa paa spansk. Men det hele gaar rigtig godt, jeg for givet sjove eksempler ogsaa, og viser hver enkelt hvad de har brug for.
Bagefter tager Josê, en cellist fra Arequipa, mig med ud og spise kylling og pomfritter.
"Jeg spiller meget med min kvartet", fortaeller han. Og fortaeller at hans kaereste ikke vil have boern foer de har et godt sted at bo, men det er han ikke sikker paa de nogensinde finder.
Han syntes det er svaert at spare op af de han tjener, og bor stadig hos sine foraeldre.
"I er heldige i Europa, i kan rejse saadan."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar