Ankomst: Gaa i mega myldertrafik med kaempetasker over 3 kvarter fordi man ikke kan tage bus eller taxi i myldertiden.
To hostels vi havde proevet at booke, ingen plads. "Men vil jo holde Juuule FEST med backpackere" Citat Sarah;-)
TaXa tilbage, men vi sidder fast i trafikken og rykker os ikke ud af stedet, han vil ha hoejere loen og saetter os af ved et sted som ikke er vores hostel vi nu ville proeve. Det begynder at storme og hagl-regne helt vildt og hostellet vi bliver sat af ved siger at Adventure Brew hostel laa her foer i tiden, og forklarer os tre vaade katte med kaempe tasker hvilken vej vi skal gaa for at finde A.B. Hostel.
Vi ankommer. De har verdens daarligste service, og vi maa med tasker og hagl i haaret indlogere os og udfylde `papirer med mere.
Vaerelset lugter af Lim og det lyder som om bilerne holder dyttekor inde i vaerelset.
Vi bestiller mad paa hostellet og det smager af vand og naeste dag har Shardee ondt i maven.
Sarah afleverer glad og fornoejet alt sit vasketoej inklusivt sit varmetoej til vaskeriet i hostellet, fo de siger det bliver faerdig til om aftenen, saa hun kan tage det paa paa fjeldet naeste dag.
Vasketoejet kommer tilbage tidligt om morgenen stadig helt vaadt, og Sarah faar et foel! "Jeg hader den her by!" "I will freece my fucking ass off on that trip!!"
Efter cykel turen vil Sarah have mig med til julefesten paa det andet hostel. Vi gaar i bad, som ikke virker optimalt, og goer os smukke.
Vi ankommer til Wild rover og dem der havde inviteret os er der ikke, kun nisseklaedte bartendere som haelder vodka i folk. Vi bakker ud og vil finde noget at spise. Har ikke spist siden kl 3, og nu er den 11 om aftenen.
Vi leder og leder og der er ingen steder at spise. Alt er lukket. Omsider finder vi en 24 timers aaben kafe med andre familier der har vaeret til festivitas paa pladsen som vil ha noget julehygge ude i byen.
Vi venter i evigheder paa tjeneren. Gaar ned flere gange og spoerger oom mad. Efter en time er vi stadig ikke blevet betjent og kaerligheden til La Paz lyser ud af kaederygende Sarahs oejne.
I mellemtiden snakkede vi med et par tilflyttere til byen fra Lima som vi troede var soede mennesker. Det var de vel egentlig ogsaa indtil de aabentlyst begyndte at sniffe kokain lige foran oejnene paa os. Vi skyndte os afsted, fandt en hamburger vogn paa gaden, og Sarah sagde hun ville sove laenge naeste dag og ikke fejre julebrunch med os, for hun var i daarligt humoer.
Heldet i vores "elskede" by La Paz" forsaetter da jeg skal hjem til Cusco med bussen. "Naeh! Du har ikke bestil hos os!" "Hvad?" En lang diskussion, et telefonopkald og tilsidst siger skrankepaven i elegant boliviansk form, at det var hendes fejl! Jeg vil ikke vente i La Paz otte timer og beder hende om at hjaelpe mig ind i bussen jeg havde koebt saede til. Hvilket resulterer i at jeg sidder paa gulvet det meste af vejen til Cusco. Hotellet i La Paz havde verdens daarligste service med internet og morgenmad, og tror vi alle er glade for at komme ud af La Paz.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar