I La Paz virker det som om alle der har det mindste problem i bjergene er flyttet ind paa gaden. Moedre med deres boern, sidder og stirrer forstenet ud i luften. Boernene er tynde og beskidte og raekker haenderne frem. Nogle boern er blevet sendt paa gaden for at danse med deres traditionelle toej paa, og hvem ved hvad pengene gaar til bagefter?
En mand forklarer mig at de foerste 6 aar, faar en kvinde stoette fra staten til sit barn, og derefter ophoerer hjaelpen fuldstaendigt. En kontrast som mange aabenbart ikke kan haandtere.
Det er utrolig svaert at vaere vidne til foraeldre som tvinger sine boern til at tigge med dem, for det er det vaerste man kan give sit barn. Afhaengighed af almisser. Ingen skoleegang, kolde fortorve, ingen inspiration, bilos, daarlig kost og for lidt at drikk.
Der er massere af god jord i Bolivia. Men det virker som om en del traditionelle folk har givet op og sat sig paa gaden!
Den 23. december ser vi mange boern komme vandrende med de samme slags dukker og biler. De har tydeligvis alle faaet dem til en velgoerenheds fest. Men de skal vel ogsaa have julegaver?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar