Isla del sol

Baaden er en evighed om at komme frem. Der lugter lidt af benzin og jeg bliver sosyg og laegger mig paa et toerklaede fremme i baaden paa gulvet, mens et dusind af australiere, englaenderne og amerikanere snakker i baggrunden. "Yaeh, I did the death rod and the salt flakes.." "Yeah Cusco is a cool place" osv..jeg falder i soevn og endelig er vi fremme.
EN lille fin gammel mand med hat uden fortaender og med en tynd lidt pibed stemme byder os velkommen paa oe oeen, og fortaeller at dette er en hellig oe. Han fortaeller med stolthed om aendringerne geografisk i omraadet fra mange aar foer kristus hvor en anden stamme levede her paa oen.
Et sagn om at de foerste inkaer formede sin stamme her paa Isla del Sol goer nordenden af oen meget besoegt af turister.
En shaman fortaeller om deres traditioner og tilbyder at velsigne turisterne med helligt vand, eller de kan koebe en sten der bringer lykke. Der er ikke mange som benytter sig af det tilbud, men han er spaendende at hoere paa.
Turen er paa spansk og en stakkels irlaender: "Peter Poul" af alle navne er helt fortabt. Jeg oversaetter saa godt jeg kan.
Guiden fortaeller at de en gang om aaret her paa oeen stadig har en offerceremoni til Pacha Mama, ( Moder jord ) og de ofrer en lama...
Jeg spoerger ham hvorfor, og han kigger paa mig som om jeg har spist soem.
For ham er det den stoerste selvfoelge hvert aar at sige ordentlig tak til den jord vi bor paa. Han forklarer at stenene i sig selv ikke giver hjaelp, men at hver enkelt "Tiene que tener mucha fee!" behoever at TRO paa det bedste.
Han fortaeller om de 3 vigtigste leveregler. "Ikke Lyve" "Ikke stjaele" "Ikke lave problemer for andre"
Vi vandrer 4 timer langs oene over fjeldende paa oen, paa en gammel Inka sti, og det er tungt at traekke vejret. Jeg foelges med to svenskere og en australier paa de over 4000 meter hoeje fjelde.
Luften er frisk og kold og lake titicaca straaler i mod os med sit milde og friske blaa vand.
Vi spiser frisk fisk fra Titicacasoeen ved bredden. Mums, med hvidloegssmoer paa og ris. En lille soed baby i gul tumledragt holder oeje med os, og babler lidt paa sit baby quecha og vi griner af ham/hende.