11.Maj ”Store blomsterklipningsdag”

I morgen er det morsdag og mens jeg sidder og vasker mit tøj i floden sejler den ene kano efter den anden forbi med store kurve fyldt med de smukkeste blomster. Det lever folkene af her i Lupuna. At sælge blomster. Patricia binder blomster på livet løs og de er smukke hendes bukketter.

 10.Maj ”Sagde du tre timer?”

Vi er ude i en lille bitte udhulet træstamme-kano som Kilberts far har lavet. Kilbert er 15 og den mest ihærdige student på holdet. Hver morgen kl 10 tropper han op i vores hus for at ville have hjælp til lektier og udtale mens mændene slæber på planker eller hønsefodder og vi kvinder laver mad,  vasker tøj eller er ude at samle frugter til at lave juice af. Jeg kan kun finde citroner men her er også andet siger de. Hver dag laver vi limonade af citroner og sukker.

Pludselig ser vi, Kilber og Claras to små døtre en kæmpemæssig træstamme komme flydende. Men der er også en mand i vandet. ”Han svømmer træstammen”, udbryder Escarlet på 6. Bag ved den kæmpe træstamme er to små udhulede træstamme kanoer. Den ældre våde mand hiver sig op af vandet og vandrer nu op af kæmpe træstammen og hiver fat i alle slags træer omkring for at skubbe sig op af floden.

”Af den her kan vi bygge 2, nej træ, ja selv 4 kanoer”, siger den våde ældre mand, stolt, smilende og med utrolig tyk dialekt. Jeg spørger ham hvor de måtte hen for at finde så stort og flot et træ. Han forklarer: ”længere inde”, og jeg hører et tre timer i den forbindelse. ”Nej, Nej”, griner han. ”Tre dage har vi transporteret den her træstamme. Vi skal ind og lave kanoer.”

Jeg tænker ved mig selv at det forklarer ”kano-mangel” situationen en lille smule, hvis man skal ind og hente et så stort træ, og så svømme og skubbe det hjem over 3 dage for at kunne bygge sin kano.

10. Maj ”Forestil dig at du er en lille abe, ok?”

 Kanoturen går jo fint, tænker jeg. Pigerne sidder stille og snakker om alt muligt og Kilber fortæller lidt om fugle og træer ind i mellem. Pludselig er der et træ der smasker mig lige i ansigtet. Uopmærksom og distre som jeg sommetider er, havde jeg ikke set det. Kanoen hælder til siden og vandet fosser ind. Uden at forklare os noget hopper Kilber ud af kanoen. Han tænker selvfølgelig for at få overblik og kunne tage i mod pigerne. Men de bliver forskrækkede og rejser sig op og hele kanoen tilter. De er over mit ansigt, skriger og tynger mit hoved ned i vandet. Jeg har aldrig prøvet at svømme med to på ryggen og det er umuligt at få de, til at blive så rolige at jeg kan bede dem lægge sig på min brystkasse. Istedet træder jeg  vande som en gal indtil Kilber er der og får svømmet den yngste hen til et træ. Jeg svømmer Joanna hen til et træ lige ved og hjælper hende med at holde fast for hun var gået lidt i panik. Så siger jeg. Det her træ kan du holde fast i. Escarlet den yngste siger:” Audame, hjælp” men jeg tør ikke svømme fra Joanna før hun er faldet til ro og kan gribe selv om træet. ”Escarlet. Forestil dig at du er en lille abe lige nu der holder godt fast i sit træ.” Escarlet mander sig op og klemmer benene rundt om træet. Nu kan jeg mærke Joana kan holde selv, svømmer hurtigt over til Escarlet og holder hende op.

Så er Kilber færdig med at vende kanoen og tømme den for vand. Pigerne kommer op i kanoen og da de har fået sat sig ned begynder de at hyle helt vildt. Jeg er stadig i vandet og holder i en træstamme og giver pigerne kram og kys og siger at når de er mere rolige så kan jeg stige op. De bliver ikke mere rolige og heldigvis kommer følgebådene til træstammen fra før og de holder kanoen så jeg kan komme op.

 Aldrig, aldrig mere i mit liv vil jeg tage børn med på kanotur der ikke kan svømme og som ikke har redningsvest på. Det bliver måske svært her, men så må de lære at svømme før de for lov til at sætte sig op i en kano af deres forældre. Det kunne have gået rigtig galt.

9. Maj

Lige meget hvor tit jeg bader mig bærer jeg lugt af røg fra køkkenbålet, mudder fra jordbunden eller lugten af flodvand.