Pludselig vaagner det ellers saa soevnige fly op. Den tunge soevnige stemning forsvinder med morgenkaffen, salsamusikken i radioen og alles oejne er rettet mod den endelige destination paa det lille virtuelle kort aller forest i flyet.
Jeg spoerger min sidemand om han ofte er i Spanien mens vores sidenmands baby glaedelig bliver sendt videre for at sige god morgen til nogle vidt fremmede. Stemmerne med den starke sydamerikanske accent stiger mens min sidenmand griner faaret og siger at han arbejder i spanien men er paa vej tilbage til Bolivia i santa cruz hvor ham og hans familie egentlig er fra.
Han liver op og fortaeller om musikken, dansen og sammenholdet i hans by. Livet som Clandestino i spanien er at arbejde -alle gaar hver til sit om aftenen. Han kender ikke navnene paa dem han bor i opgangen med i Barcelona sukker han tungt. Naar de har sparet penge op flytter de hjem til Bolivia, smiler han.
Hele flyet, fortaeller han med sin starke landlige bolivianske accent, er clandestinos (imigranter fra syd amerika til spanien) som er vej hjem paa ferie. Jeg spotter et par andre europaeiske rejsende som mig selv, men nikker ellers til hans beskrivelse. Haaber de alle finder sig til rette der de har det bedst paa et tidspunkt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar