Bedstefar Armando gaar foran mig i sin blaa traeningsdragt, gummisko og kasket. Hans lille radio spiller traditionel musik fra Cusco og Andesbjergene. Den kratter lidt, men han er ligeglad. Skruer lidt op og smiler et stolt og friskt smil.
Han vil vise mig sit lille stykke jord og nogle Inkaruiner paa fjeldet bag vores hus. Fra vores hus gaar der en gade op mod fjeldet som bliver mindre og mindre og til sidst ender den op i en lille stoevet fjeldsti.
Vi har hans to boerneboern med paa 4, som loeber og leger at deres gren med blade bagpaa er en hest og en motorcykkel. Naar bedstefar siger:"Hov min lille Papi, hvorfor loeber din hest saa langsomt" Bliver den ene tvilling vred, for det var ham som altsaa havde en motorcykkel. "Naa ja, selvfoelgelig min lille Andretito", smiler bedstefar Armando varmt.
Tvillingerne ligner hinanden paa en prik, og de loeber frem og tilbage over det hele og leger mens vi puster lidt tungt og gaar op af det stejle fjeld og en hjemloes hund med blaa oejne foelger efter os.
Bedstefar Armando floejter kraftigt med paa sangene fra hans lille radio, som han har i haanden. Han er solbraendt og glad.
Han danser lidt til en af sangene og fortaeller at da han var ung dansede de ca saadan. Men meget oftere end i dag.
Han kan tale Quecha og det lyder rigtig flot. Han er en stolt Cuscoianer i traeningsdragt som helt tydeligt ikke har glemt sine roedder.
Han viser mig roede blomster og ruiner fra Inkatiden og fortaeller at der ligger smaa landsbyer laengere inde i bjerget hvor der ligger smaa skoler. Men naar boernene er store bliver de noedt til at tage ned til byen for at gaa i gymnasiet.
Armando rejste til Bolivia for at hente sin datter som havde faaet en daarlig mand, og nu arbejder hun som sygeplejerske i Cusco og bor sammen med ham og hans kone Manhi.
Han passer godt paa sin familie, og tager op til sin lille mark hvor han dyrker majs en gang i mellem.
Det er umuligt at se hvor gammel Armando er. Men han har det storste smil og er fyldt med smilerynker i hele sit solbrune ansigt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar