Cusco

...Taxi? Koeb en tog rejse, lej en mobil, turister med hatte og trekking stoevler. Jeg bliver forpustet bare ved tanken og finder omsider min taske og min cello. Jeg triller forsigtigt gennem circusset af tilbud til turister og udenfor ser jeg et stort skilt med ANJA paa. Jeg traekker et lettelsens suk helt ned i mine forvirrede lunger og maerker lettelsen skylde ind over mig som frisk kildevand og moeder blikket til en straalende stolt hoej moerk dame med laebestift og elegant sort toej og stoevler. Hun kysser mig paa den ene kind og siger "Bien venido! Velkommen. "Como estas?" Hvordan har du det? Jeg smiler og siger jeg har det godt og er glad for hun venter paa mig her. Mimi snakker glad om lidt af hvert og spoerger mig om alt muligt paa hurtig spansk. "Vi maa hellere faa fat i en stor taxa til den der faetter du har med", griner hun, hvoefter hun prajer den mindste lille faldefaerdige bil jeg nogensinde har set. Taxascafoeren putter traet min cello ind paa bagsaedet og min taske laegger vi i hans extra hjuls sted bagi bilen.
Hans lille rude indtil speedometeret er knust og han koerer som om det var nu vi skulle naa et vigtigt fly.
Jeg smiler og aabner vinduet og lader den tunge varme luft stroemme ind af vinduet og fylde mig med en foelelse af:" Nu er jeg i Syd-Amerika, Peru, Cusco". Det foeles godt og jeg snuser indtrykkende ind fra gaden gennem ruden.
Mange ufaerdige huse, stoev, mennesker med indianske traek med meget toej paa og gamle biler i en veldig fart.
Den lille bil stopper pludselig ved en port midt i en bakke, og de andre billister dytter helt vildt mens Mimi og jeg faar bukseret os ud af bilen og givet chafoeren det der svarer til 8 danske kroner.
Mimi laaser sig ind i en mystisk moerk port og vi traeder ind i en gaard med masse vasketoej paa snore og en tyk lille rotvejler der hedder Toro oensker os velkommen.
Mimi viser mig den hyggeligste lille taglejlighed der tydeligvis er noget af det mest moderne i det improviserede byggeri, og der er en smuk udsigt ud over cusco og Andesbjergene. Bedstemor "Manji" byder os ind paa te. Jeg siger jeg vil gaa ud og ringe.
Luften er til at bide i, og jeg gaar med tunge forpustede skridt op af en lille bakke. En gammel lokal mand siger: "De donde eres?" Hvor er du fra? Jeg siger genert og lidt afvisende "Denemarca" og puster videre op af pakken. Han griner et tandloest smil fra et solbraendt fjaes og siger:"Bienvenido!!" Velkommen.
Jeg koeber vand og broed og finder en telefonboks og faar vejret igen .