Super Gloo!!!
“Lady!” DIne sko! Lad mig pudse dem, det er helt gratis...En gave..Og jeg har super gloo, for dine sko traenger til supergloo..”
Jeg griner og lader den energiske lille gadesaelger goere et forsoeg paa at redde mine udtraadte vandresko med huller og en tud der peger ligeud, fordi plastikken er faldet lidt af.
Da han er faerdig har jeg super gloo mange steder paa min sko, og de er dejlig vaade. Han vil gerne ha 2 soles for det. Det faar han saa..
Morgenvask i mit nye hjem i San Blas
Jeg har lagt mit toej til bloed ude natten foer, og koebt saeben paa det lokale marked. Solen skinder, klokken er 7 og jeg kan hoere hunde der goer og smaa boern der leger. Der er en blaa doer der er min, og fra mit vaerelse et vindue ud mod cusco og fjeldende bag.
Jeg vasker toejet for haand og haenger det op i solen.
Tipon!
Inka bad!
Stille, rindende vand, aabendt, friskt! Jeg har ondt i hovedet af at gaa men jeg fortsaetter op af en gammel Inka trappe. Den er mystisk og toer. Pludselig kan jeg hoere det pusler i det toerre buskads, og et par faar tumler sig frem og glor forskraekket paa mig, mens de febrilsk tygger de toerrre grene og blade.
Jeg kigger op forenden af trappen, og videre op af fjeldet, og en dame med en brun hat sidder og kigger ud over dalen og Tipon, det gamle “Inka bad”.
Jeg smiler og vinker til hende for jeg vil gerne snakke med hende. Har ikke moedt andre i et par timer og hun virker saa mystisk og utrolig tilhoerende til det sted!
Jeg kaemper mig op af den toerre bjergside fyldt med tornebuske og moeder en solbraendt, lille staerk dames varme blik. Hun har aabnet sit farvestraalende sjal, og i det baerer hun mange toerre blomster til sin ko. Hun braekker dem over paa midten og kaster dem stolt og meget taalmodigt over til sin enormt store ko.
Hun peger og fortaeller hvor hun bor. Hun er her i fjeldet hver dag med sine dyr, og hun har mand og boern nede paa gaarden. Hun er i fjeldet hele dagen.
Jeg spoerger hende om hun ikke vil kalde paa sine dyr paa Quecha, og saa kan jeg vise hende hvordan vi goer i Norge bagefter. Det syntes hun er en sjov idet, og smiler med en oedelagt tand mindt i munden. Hendes nasala stemme giver en skinger og lidt haes lyd, paa en meget genert maade ned mod hendes dyr, og hun syntes det er lidt skoert, for dyrene skal vaere dernede og ikke komme op til hende og koen.
Jeg lokker paa en gammel norsk melodi, og den solbrandte stolte dame smiler under sin brune hat.
Olantaytambo!
Rene, gamle gader, med inka sten. Runde sten der baade danner murene og gaderne. Der er rindende rent vand i gamle Inka kanaler langs gaderne, og det hele er saa stille og rent! Jeg leder efter et sted at spise og gaar efter lyden. Mange mennesker der snakker, traditionel Guana musik i baggrunden.. Her er kylling og pomfritter til alle. Perfekt!
Aegte rytter!
Der staar en tynd solbraendt gammel mand med en flot hat og en utrolig skroebelig sort hest og venter paa mig. Vi skulle ride, men den gamle mand har kun faaet besked paa at medbringe en hest. Han siger han har en til lidt laengere oppe.
Den lille sorte hest er bange for alt, inklusiv mig, og har kun en snor om mulen. Han gaar foran, saa kan jeg oeve mig lidt i at holde hesten og styre den uden bid. Det er svaert. Den gamle mand bliver noedt til at gaa staerkt og der er langt op til hans anden hest. Han sveder, og jeg er sur paa restaurent manden som tydeligvis ikke passer saerlig godt paa sin medarbejder.
Endelig finder vi hans hvide staerke hest. Han svinger sig op kun med en tynd snor om mulen paa den, og et taeppe at sidde paa, og aldrig har jeg set an rytter sidde saa limet fast. Hans hest og han er et fint par og jeg lunter klodset bag dem paa min traette hest og holder fast i sadlen. Han smiler bagud og saetter i en gangart mellem, toelt, gallop og trav, jeg finder den i korte bidder og traver ellers letridning som en gal paa min stakkels lille hest, mens jeg nyder at se hvor elegant den gamle mand kommer op af bjergvejen paa sin hvide hest.
Vi holder en pause, og hestene gaar loest omkring mens den soede gamle hestemand fortaeller om hvad de dyrker i dette omraade!
Der er et par unge drenge som kontrollerer vandet i kanalerne hen i mod deres mark, ved at flytte paa stenene. Et gammelt system som stadig er i brug. Vi ridder gennem en stoevet landsby paa vejen ned, og gennem de gamel inka gader helt hen til hans barnebarns hus. Hun aabner glad doeren og smiler:”Papi” Han smyger sig af hesten og saetter den i haven hos barnebarnet.
Jeg forsoeger at fritte ud af ham hvor meget han tjener paa disse 3 timers arbejde, men han vil ikke sige det. Jeg forklarer, at fordi jeg godt kunne lide turen er det vigtigt for mig at de penge jeg betalte til restaurent manden gaar til ham. Han smiler forlejent! Jeg siger vi kan gaa ned til restaurentmanden og forlange at han faar en god pris, men han siger at hvis vi goer det mister han sin mulighed for at arbejde som heste guide. Der er mange boender med heste her.
Jeg er ked af det! For restaurent manden har taget en masse penge selv som skulle have vaeret gaaet til hestemanden! Jeg snakker med restaurent manden med store bogstaver om at betale min guide godt, for jeg var glad for turen.
Jeg hader mellemmaend! Og vi som turister bliver noedt til at vaere mere vaagne.
Man kan ikke stole paa nogen.
Hellige Dal!!
Nu forstaar jeg hvorfor det er kaldt den hellige dal!Her er saa rent og smukt, og flotte fjelde!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar