Fjeldende mellem Maras og Moray er stolte, storslaaede og frodige. Den friske fjeldluft blaeser Christine fra Syd Afrika og jeg lige i ansigtet. Vi smiler og nyder udsynet og muligheden for at vandre i solen hele vejen langs en stoevet landevej til Moray som er en interessant ruin fra 14tallet, belligende et vanvittig flot sted.
Vi moeder en gruppe boern og deres faar og geder. "Jo det er vores dyr. Man kan godt gaa i skole her til man er 16 eller 18" Svarer en genert solbraendt pige paa ca 11. "Har i ikke nogle karameller eller en gave?" Jeg siger jeg ikke har nogle karameller og skal til at spoerge om noget andet men hun fortsaetter hurtig. "Jeg har en baby derhjemme. "Hun kigger spoergende paa mig, for saa maa jeg da ha karameller hvis hun har en baby derhjemme.."Ej, ej..jeg loej.""Hva hedder du?" Spoerger pigen. "Estamos tejendo, " (vi strikker mens vi passer paa dyrene) Smiler hun.
Sunde og raske dyr. Frisk bjergluft. Tilsaeede marker der venter paa regnen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar